Om stive brystvorter og polyteli


Her kan du læse mere om stive brystvorter (erigerede brystvorter) samt fænomenet polyteli (at have mere end 2 brystvorter).

Siden er derfor inddelt i følgene afsnit:

· Stive brystvorter
· Mere end 2 brystvorter

Se evt. også afsnittet om store brystvorter

Stive brystvorter


Stive brystvorter kan være tegn på seksuel ophidselse. Men der findes også andre grunde til at brystvorter erigerer.

Erektion af brystvorterne skyldes ikke erektilt væv, men snarere sammentrækningen af de glatte muskler under det autonome nervesystems kontrol.

Når brystvorterne erigeres er det et produkt af pilomotor refleks - dvs. en automatisk erektion af huden som reaktion på kulde eller følelsesmæssig stress eller hudirritation. Dette kaldes populært "gåsehud".

Erektionen af brystvorterne skyldes delvis de cylinder-opbyggede muskelceller, der findes inden i brystvorterne.


På billedet til højre ses en mannequin med stive brystvorter. Billedet illustrerer delvist den gængse opfattelse af (stive) brystvorter i nutidens samfund.
Stive brystvorter


I 1950´erne blev små knopper integreret i bh´en for at fingere stive brystvorter. I dag kan små silikoneindlæg bæres under tøjet.

Også på nøgenfotografier kan man se, at modellerne har erigerede brystvorter.

Stive brystvorter bliver ofte fremskyndet med isterninger eller kølespray, da brystvorter erigerer som følge af kulde.

Dog kan en forisning føre til nerve- og vævskader, og det tilrådes derfor, at man er påpasselig med brug af nedkølende elementer med henblik på at erigere brystvorter.


Ligesom over for kulde, reagerer kvinders som mænds brystvorter på seksuel ophidselse. Dette skyldes frigivelsen af oxitocin. Brystvorterne og Areola hos mænd og kvinder kan være erotiske receptorer, i nogle tilfælde intense nok til at udløse orgasme. En piercing kan forstærke disse reaktioner.

Mere end 2 brystvorter (Polyteli)


De fleste mennesker har 2 brystvorter efter fødslen. Dog udvikler det menneskelige foster mange flere brystvorter langs mælkelinjerne, der strækker sig fra armhulen, ned over brystkassen, videre langs maven og ned til lårets inderside. Disse brystvorter forsvinder normalt før fødslen, men forbliver i nogle tilfælde, hvilket resulterer i fremkomsten af flere brystvorter (polyteli).
De "overskydende" brystvorter har sjældent egne mælkekirtler (polymasti).

Ca. 1 ud af 18 har flere end 2 brystvorter - dette gælder både mænd og kvinder. De ekstra brystvorter kan let forveksles med vorter eller fregner. Se nedenstående billede.

Mere end 2 brystvorter
Mand med flere brystvorter: A - almindeligt modersmærke. B - normalt placeret brystvorter. C - ekstra brystvorter.

Når barnet bliver født, er de grundlæggende bryststrukturer dannet og kan indeholde råmælk (kolostrum), hvorfor man de første uger efter fødslen kan se mælk komme ud fra det nyfødte barns brystvorter - den såkaldte "heksemælk".
Dette er et helt normalt fænomen hos spædbørn - både hos drenge og piger - og går væk inden for den første uges tid.

Anbefalede produkter